Regler for auktioner

Dantik APS auktionsbetingelser

1. Introduktion
Nedenstående regler og vilkår beskriver vilkårerne  for de auktionshandler, som du kan deltage i på Dantikstore.dk.

Disse handelsregler er juridisk bindende og er en del af din aftale med Dantikstore.dk. Hvis du deltager i en auktion, anerkender du, at du har læst, forstået og accepteret disse betingelser.

Dantikstore kan løbende ændre disse betingelser, enten for at tilføje (eller fjerne) forskellige auktionstyper eller for at ændre måden, hvorpå de forskellige auktioner gennemføres. Du vil modtage besked via e-mail, hvis handelsreglerne ændres.

Disse handelsregler skal læses i sammenhæng med Dantikstore.dk's øvrige vilkår og betingelser (se forsendelse og retur).

2. Bud

Bud afgivet på alle auktioner er bindende. Dette betyder, at når et bud på en auktion afgives gennem din konto hos Dantikstore.dk  (uanset om det er fra dig eller fra en, der bruger din konto), kan det ikke trækkes tilbage, og det er juridisk bindende. Hvis dit bud falder heldigt ud, indgås der automatisk en aftale mellem dig og Dantikstore.dk, når auktionen afsluttes.
Varen bliver automatisk tilføjet din indkøbskurv, og kan ikke fjernes før varen er betalt.

Prisen der vises på auktionen er Exclusiv forsendelse. Prisen for forsendelse bliver tilføjet når du går "Til Kassen".  Kunder med bopæl i Danmark kan vælge selv at afhente varen i Dantikstore.dk's fysiske butik på adressen :Pakhusvej 17, DK-8420 Knebel Tlf. (0045) 70260268. 

NB. Når du indtaster et beløb er det ikke et maxbud men et reelt bud. Vores auktionssystem understøtter ikke på nuværende tidspunkt Maxbud.

3. Auktionsprocedurer
Auktioner vil almindeligvis fortsætte indtil et fastsat tidspunkt, der ligger flere dage efter auktionens begyndelse.  Dantikstores.dk's handelsregler fungerer efter princippet prisen først, derefter tidspunktet:

Den person, der afgiver det højeste bud, vinder .

Hvis der er afgivet to enslydende bud, vil det være det første bud, der modtages i Dantikstore.dk's system, der vinder.

Dantikstore.dk forbeholder sig ret til, med eller uden forudgående varsel til budgiver, at fjerne bud, som vi finder useriøse, eller som Dantikstore.dk mener er et brud på Dantikstore.dk 's vilkår og betingelser.

4. Teknisk nedbrud
På grund af internetforbindelsers usikkerhed eller andre tekniske problemer er det Dantikstore.dk-systemets modtagelse af det relevante bud, som vil udgøre buddet, og ikke afsendelsen af buddet fra din computer. Dantikstore.dk vil gøre en passende indsats for at behandle de bud, der afgives, men kan ikke garantere, at hvert enkelt bud nødvendigvis vil blive lagt frem.

Dantikstore.dk tager i øvrigt forbehold for teknisk nedbrud på systemet, servere eller andet i forhold til  vores auktioner.

5. Køberes fortrydelsesret

Kunden vil  i de fleste tilfælde have ret til at fortryde handlen. Der gælder dog undtagelser til fortrydelsesretten.
Fortrydelsesretten løber i 14 dage, fra køberen har fået varen i hænde. Læs mere om fortrydelsesretten under "Forsendelse og retur" eller på www.forbrug.dk.

Fortsæt